Vigtige oplysninger (obligatoriske angivelser):

Betaisodona Wundgaze. Aktiv ingrediens: Povidon-Iod. Anvendelsesområder: Som en bakteriedræbende bandage til forebyggelse af hudinfektioner ved høj infektionsrisiko, behandling af hudinfektioner, infektionshæmmende behandling af snitsår og skraber samt andre skader, infektionshæmmende behandling ved hudforbrændinger, tryksår, liggesårs- og inficerede bensår (Dekubitus, Ulcus cruris).

Læs indlægssedlen for risici og bivirkninger, og spørg din læge eller apoteket.


BRUGSOPLYSNING: OPGAVE TIL BRUGEREN

Betaisodona Wundgaze
Salvengaze
Aktiv ingrediens: Povidon-Iod

Læs hele indlægssedlen omhyggeligt, da den indeholder vigtige oplysninger til dig. Dette lægemiddel kan også fås uden recept. For at opnå den bedst mulige behandlingseffekt skal Betaisodona Wundgaze dog anvendes i overensstemmelse med anvisningerne.

• Gem indlægssedlen. Du vil måske gerne læse den igen senere.
• Spørg din apotek, hvis du har brug for yderligere information eller rådgivning.
• Hvis dine symptomer forværres eller der ikke er nogen forbedring efter 2-5 dage, skal du bestemt kontakte en læge.
• Hvis en af de nævnte bivirkninger forstyrrer dig væsentligt, eller hvis du bemærker bivirkninger, der ikke er nævnt i denne brugsanvisning, skal du informere din læge eller apotek.

Denne indlægsseddel indeholder:

1. Hvad er Betaisodona Wundgaze, og hvad anvendes den til?
2. Hvad skal du være opmærksom på, inden du anvender Betaisodona Wundgaze?
3. Sådan anvendes Betaisodona Wundgaze.
4. Hvilke bivirkninger kan der forekomme?
5. Sådan opbevares Betaisodona Wundgaze.
6. Yderligere oplysninger

1. Hvad er Betaisodona Wundgaze, og hvad anvendes den til?

Betaisodona Wundgaze er et bakteriedræbende middel (antiseptisk) til anvendelse på hud og sår. Betaisodona Wundgaze anvendes som en bakteriedræbende bandage til:

• Forebyggelse af hudinfektioner ved høj infektionsrisiko,
• Behandling af hudinfektioner,
• Infektionshæmmende behandling af snitsår og skrabninger samt andre skader,
• Infektionshæmmende behandling ved hudforbrændinger, liggesår, tryksår og inficerede bensår (Dekubitus, Ulcus cruris).

2. Hvad skal du være opmærksom på, inden du anvender Betaisodona Wundgaze?

Betaisodona Wundgaze må ikke anvendes:

• ved en skjoldbruskkirtelforstyrrelse (hyperthyroidisme) eller en anden eksisterende (manifest) sygdom i skjoldbruskkirtlen,
• ved den meget sjældne kroniske hudbetændelse dermatitis herpetiformis Duhring,
• under og indtil afslutningen af strålebehandling med iod (radio-iod-terapi) eller hvis en sådan behandling er planlagt for dig,
• hvis du er overfølsom (allergisk) over for den aktive ingrediens eller en af de øvrige bestanddele i Betaisodona Wundgaze.

Der kræves særlig forsigtighed ved anvendelse af Betaisodona Wundgaze:
Hvis du lider af skjoldbruskkirtelsygdomme, eller hvis du har en struma, bør Betaisodona Wundgaze kun anvendes efter udtrykkelig anvisning fra lægen over længere tid og på større områder (f.eks. over 10% af kroppens overflade og i mere end 14 dage). Også efter afslutningen af behandlingen (op til 3 måneder) skal der være opmærksomhed på tidlige symptomer på en mulig skjoldbruskkirtelforstyrrelse (se afsnit 4. Hvilke bivirkninger kan forekomme?) og eventuelt overvåge skjoldbruskkirtelfunktionen.

Ældre:
Da ældre ofte lider af funktionsforstyrrelser i skjoldbruskkirtlen, bør anvendelsen af Betaisodona Wundgaze hos ældre personer (65 år og derover) kun ske efter udtrykkelig anvisning fra lægen. Eventuelt skal skjoldbruskkirtelfunktionen overvåges.

Nyfødte og spædbørn:
Betaisodona Wundgaze må kun anvendes hos nyfødte og spædbørn under 6 måneder efter udtrykkelig anvisning fra lægen og i meget begrænset omfang. Overvågning af skjoldbruskkirtelfunktionen er nødvendig. Indtagelse af salven i Betaisodona Wundgaze af spædbarnet under amning skal undgås.

Ved anvendelse af Betaisodona Wundgaze sammen med andre lægemidler:
Informér din læge eller apotek, hvis du tager/mildt anvender andre lægemidler eller har gjort det for nylig, selvom det drejer sig om receptfrie lægemidler. Povidon-Iod kan reagere med protein og forskellige andre organiske stoffer som f.eks. blod- og pusbestanddele, hvilket kan påvirke dets effektivitet. Ved samtidig brug af Betaisodona Wundgaze og enzymatiske sårbehandlinger vil enzymkomponenten blive oxideret af iod, hvilket mindsker virkningen af begge lægemidler. Der vil også være en gensidig svækkelse af virkningen ved samtidig anvendelse af Betaisodona Wundgaze med brintoverilte, Taurolidin samt sølvholdige desinfektionsmidler eller sølvholdige sårforbindinger (dannelse af sølviodid). Betaisodona Wundgaze må ikke anvendes samtidig med eller kort tid efter brug af kviksølvholdige desinfektionsmidler, da der muligvis kan dannes en substans fra iod og kviksølv, der skader huden. Betaisodona Wundgaze må ikke anvendes samtidig med eller umiddelbart efter anvendelse af desinfektionsmidler med aktivstoffet Octenidin på de samme eller nærliggende steder, da der ellers kan opstå midlertidige mørke misfarvninger. Hvis du behandles med lithiumpræparater, bør du undgå langtids- og/eller storfladet brug af Betaisodona Wundgaze, da indtaget af iod kan fremkalde en skjoldbruskkirtelsvigt, som kan udløses af lithium. Se venligst afsnittet 3. Hvordan anvendes Betaisodona Wundgaze?, næstsidste afsnit for henvisninger til misfarvning af materialer.

Indflydelse på diagnostiske undersøgelser eller radio-iod-terapi:
På grund af den oxiderende effekt af den aktive ingrediens Povidon-Iod kan behandling med Betaisodona Wundgaze give falsk-positive resultater i forskellige diagnostiske tests (herunder Toluidin og Guajakharz til bestemmelse af hæmoglobin eller glukose i afføringen eller urinen). Povidon-Iod kan påvirke skjoldbruskkirtlens iodoptagelse, hvilket kan føre til forstyrrelser i diagnostiske undersøgelser af skjoldbruskkirtlen (skjoldbruskkirtelscintigrafi, PBI-bestemmelse, radio-iod-diagnostik) og gøre planlagt radio-iod-terapi umulig. Der bør være et interval på mindst 1-2 uger efter afslutningen af behandlingen med Betaisodona Wundgaze, før en ny scintigraphi foretages.

Ved anvendelse af Betaisodona Wundgaze sammen med mad og drikke:
Ikke relevant.

Graviditet og amning:
Spørg altid din læge eller apotek, inden du anvender medicin. Betaisodona Wundgaze må kun anvendes under graviditet og amning efter udtrykkelig anvisning fra lægen og i meget begrænset omfang. I sådanne tilfælde er der behov for overvågning af skjoldbruskkirtelfunktionen hos barnet. Indtagelse af salven i Betaisodona Wundgaze af spædbarnet via munden ved kontakt med den behandlede kropsdel hos den ammende mor skal undgås.

Kørselsdygtighed og betjening af maskiner:
Betaisodona Wundgaze har ingen indflydelse på kørselsdygtighed og betjening af maskiner.

3. Sådan anvendes Betaisodona Wundgaze?

Anvend altid Betaisodona Wundgaze nøjagtigt som angivet i denne brugsanvisning. Spørg din læge eller apotek, hvis du er i tvivl.

Dosering og anvendelsesmåde:
Medmindre andet er ordineret af lægen, anvendes Betaisodona Wundgaze normalt som følger. Betaisodona Wundgaze påføres ved hvert skift af bandagen. I den indledende fase eller ved stærkt inficerede sår kan gazen også skiftes flere gange dagligt. Riv posen op som angivet, og tag gazen ud. Fjern beskyttelsesfolien og påfør Betaisodona Wundgaze på det syge eller skadede hudområde. Du kan anbringe et forbinding over gazen. Den brune farve af salven i Betaisodona Wundgaze er en egenskab ved præparatet og viser dets effektivitet. En stigende misfarvning angiver, at effektiviteten af præparatet er ved at aftage. Ved fuldstændig misfarvning er der ingen effektivitet længere. Hvis du bemærker en betydelig misfarvning af salven, bør du påføre en ny gaze.

Anvendelsens varighed:
Brugen af Betaisodona Wundgaze bør fortsætte, så længe der er tegn på betændelse. Hvis du ikke har oplevet forbedring af dine symptomer efter en fler-dages (2 til 5 dage) regelmæssig anvendelse af Betaisodona Wundgaze, eller hvis der opstår symptomer igen efter behandlingen er afsluttet, skal du kontakte lægen. Bemærk: Salven i Betaisodona Wundgaze er fri for fedt og kan vaskes ud. Generelt kan den fjernes fra tekstiler og andre materialer med varmt vand og sæbe. I hårdnakkede tilfælde kan ammoniak (salmiakgeist) eller fixersalt (natriumthiosulfat) anvendes. Begge kan fås i apoteker eller drogister.

Hvis du har anvendt en større mængde Betaisodona Wundgaze, end du burde:
Læs venligst afsnit 4. Hvilke bivirkninger kan forekomme?

4. Hvilke bivirkninger kan der forekomme?

Som alle lægemidler kan Betaisodona Wundgaze have bivirkninger, men ikke alle vil opleve dem.

Ved angivelse af hyppighed for bivirkninger anvendes følgende kategorier:
Meget almindelig:	mere end 1 behandlede ud af 10
Almindelig:	1 til 10 behandlede ud af 100
Af og til:	1 til 10 behandlede ud af 1.000
sjælden:	1 til 10 behandlede ud af 10.000
Meget sjælden:	mindre end 1 behandlet ud af 10.000
Ikke kendt:	Hyppigheden kan ikke vurderes på baggrund af de tilgængelige data.

Mulige bivirkninger:
Sygdomme i immunsystemet/hudsygdomme:
Sjældent: Overfølsomhedsreaktioner i huden, f.eks. kontaktallergiske reaktioner af sen type, som kan vise sig som kløe, rødme, blærer, brændende fornemmelse eller lignende.
Meget sjældent: Akutte allergiske generelle reaktioner, evt. med fald i blodtrykket og/eller åndenøden (anafylaktiske reaktioner), akutte hævelser i huden eller slimhinder (angioødem eller Quinckes ødem).

Endokrine sygdomme:
En betydelig iodoptagelse kan ske ved langtidsbehandling af Betaisodona Wundgaze på omfattende hud-, sår- eller forbrændingsområder.
Meget sjældent: Skjoldbruskkirteloverfunktion (iod-induceret hyperthyreose) evt. med symptomer som f.eks. hurtigere puls eller indre uro hos patienter med skjoldbruskkirtelsygdomme (se også afsnit 2. Hvad skal du være opmærksom på, inden du anvender Betaisodona Wundgaze?).

Stofskifte- og ernæringsforstyrrelser/sygdomme i nyrerne og urinvejene:
Sjældent: Efter anvendelse af store mængder af Povidon-Iod-holdige lægemidler (f.eks. ved forbrændingsbehandling): elektrolyt- og serumosmolaritetsforstyrrelser, nedsat nyrefunktion, oversyring af blodet (metabolisk acidose).

Indberetning af bivirkninger:
Hvis du bemærker bivirkninger, skal du kontakte din læge eller apotek. Dette gælder også bivirkninger, der ikke er nævnt i denne indlægsseddel. Du kan også rapportere bivirkninger direkte til det føderale institut for lægemidler og medicinske produkter, afdeling farmakovigilans, Kurt-Georg-Kiesinger-Allee 3, D-53175 Bonn, hjemmeside: www.bfarm.de. Ved at rapportere bivirkninger kan du hjælpe med at sikre, at der er flere oplysninger til rådighed om sikkerheden ved dette lægemiddel.

5. Hvordan opbevares Betaisodona Wundgaze?

Opbevar lægemidler utilgængeligt for børn. Du må ikke bruge lægemidlet efter den dato, der er angivet som "sidste anvendelsedato" på pakningen. Udløbsdatoen gælder for den sidste dag i måneden.

Opbevaringsbetingelser:
Opbevares ikke over 25 °C.

Bemærkning om holdbarhed efter åbning eller fremstilling:
Du må ikke anvende Betaisodona Wundgaze, hvis du bemærker betydelig misfarvning af præparatet.

6. Yderligere oplysninger

Hvad Betaisodona Wundgaze indeholder:
Den aktive ingrediens er Povidon-Iod.
1 stk. salvengaze på 10 x 10 cm, svarende til 4,3 g, indeholder 0,3 g Povidon-Iod med et indhold af 10% tilgængeligt iod. Den gennemsnitlige molekylvægt af Povidon er ca. 40.000.
De øvrige ingredienser er: Salve: Macrogole 400, 4000, 6000, renset vand.
Gaze: Bomuld

Hvordan Betaisodona Wundgaze ser ud, og indholdet af emballagen:
Betaisodona Wundgaze fås i pakninger med 10 stk. (10 x 10 cm) salvengaze.

Lægemiddelfirma og producent
Mundipharma GmbH
Mundipharmastraße 2
65549 Limburg
Tlf. 0 64 31/701-0
Fax: 0 64 31/7 42 72

Denne brugsanvisning er sidst revideret i februar 2015.

Kilde: Oplysninger fra indlægssedlen
Dato: 02/2016

Aktivstof: Povidon-Iod. Anvendelsesområder: Som en mikrobiocid forbinding til forebyggelse af hudinfektioner ved høj infektionsrisiko, behandling af hudinfektioner, infektionhæmmende behandling af snit- og skrammer, samt andre skader, infektionhæmmende behandling ved forbrændinger af huden, tryksår, liggesår og inficerede bensår (dekubitus, ulcus cruris).